HARZEN MAJ 2004.

(RETUR)

Vi ville køre til Villa Löwenhertz i St. bededagsferien for at fejre klubbens 22 års fødselsdag. Men vi var åbenbart for sent ude. Alt var optaget. Så prøvede vi Toonenburg. Det samme.  Alt optaget. Mystisk. Tyskerne har jo ikke fri St. bededag? Det er en dansk helligdag.

Nå, men så fandt vi et hotel i Harzen med ferielejligheder, som samtidig kostede det halve af de 2 andre steder. Så var der flere penge til øl. Børnefamilierne ville køre bil, så de små kunne komme med. Resten af Spurvene tog MC'en. Vi skulle være 26, men der faldt et par stykker fra af forskellige årsager, så vi endte med at være 23 Spurve m.m.

Regndragt anlægges.
Forsøg på tøjtørring på radiator. Alle havde taget fri torsdag, så vi kørte torsdag morgen, i strålende solskin og varmt vejr i Danmark. Ved færgen holdt formanden og Jan og Jan&Anette i den ene betalingsbås og Dan, Birger og Niels&Rikke i den anden. De 3 førstnævnte var hurtigt igennem, og kørte direkte op på færgen. De 3 sidste var 30 sekunder senere igennem, og fik ikke lov at køre ombord. Og så sejlede færgen. God start på ferien. De ventede forhåbentlig på den anden side. Resten kom med næste færge, og kørte derudaf i Tyskland. På den første tank stod det første hold, så andetholdet satte farten langt ned, og ventede at resten ville komme hurtigt. Efter måske 20 minutter med 70-90 i timen var førsteholdet stadig ikke dukket op, og så blev farten skruet op igen. Inde på en tank et stykke fremme skulle der tankes, og først her dukkede de andre op. Formanden skulle lige have regndragt på, og det tog åbenbart 10 minutter?
Alle havde nu regntøj på, da vejrudsigten sagde kraftige byger omkring Hamburg. Det var ikke helt forkert. Det regnede de sidste 300 km til Bad Lauterberg. Man kunne dårligt se 20 meter, og vi blev splittet op i 3 grupper inden Hannover. Alle havde dog fået en kørselsvejledning, så det skulle ikke være noget problem. Endelig fremme. Parkering, nøgler og op på værelset til et varmt bad. Efterhånden som Spurvene dukkede op blev det aftalt at spise på hotellet om aftenen. Vi nåede også lige ned i byen og købe ind til lidt hygge senere på aftenen. Der blev suget lidt øl, og det var den dag. Verdenssituationen ordnes på gangen
Bad Lauterberg er en pæn by, selv i regnvejr. Fredag. Skyet, koldt og regnvejr ind i mellem. Trist. Vi spadserede ind til byen, og checkede den ud. Der var bl.a. marked. 10 boder med varer. De 8 med asparges. 30 forskellige slags i hver. Vildt. Spiste de ikke andet? Det tog lidt tid at finde et pizzaria, men det lykkedes. En quattro formaggio til frokost, og man er klar til eftermiddagens regnvejr. Flere af børnefamilierne var i poolen på hotellet eller i det vandland, der lå 300 meter nede af vejen. Som om at der ikke var vand nok i luften.

Jan og Dan og Jan&Anette ville også gå ned i byen, men nåede kun til det første værtshus. Og der blev de resten af eftermiddagen fordi det regnede.

Rikke havde fået øje på nogle plakater for et country-show, der lå i nærheden. Fredag aften skulle der være 70-80 og 90er disko. 8 af os tog derover om aftenen for at se hvad der skete. DJ-Torsten og Mr. Miller underholdt. Mr. Miller spillede violin, som Jimi Hendrix spillede guitar. Noget af det var ret cool, men til sidst gik han fuldstændig i selvsving. Stod oppe på bordet, med et sydstatsflag hængende fra violinen (ned i et stearinlys) og flåede i strengene, så mange måtte holde sig for ørerne.

Så tog DJ-Torsten over og satte noget Shania Twain på. Ca 20 mennesker sprang op og begyndte at danse linedance på dansegulvet. Heldigvis kostede fadbamserne kun 10 kr pr stk, så vi hyggede os med dem i stedet. Efter et par timer kæmpede vi os gennem mudderet tilbage til hotellet, og festede videre på værelse 231.

Fællesspisning på vær. 231
Svævebanen op og bobbanen ned igen!

 

Kager nok til 30 mand.

Lørdag. Koldt, overskyet med få byger. Formanden var kommet til Harzen for at køre i bjerge, så han var afsted fra morgenstunden. Scott lidt senere. Jan og Dan og Jan&Anette var trætte af vejret, så de kørte til Berlin. Formiddagen gik med at tulle rundt, svømme lidt i poolen og så havde nogle af pigerne aftalt at vi skulle lave et kageorgie kl 15. Rikke, Gitte og jeg lånte Birtes "bil" og kørte ned til byen og købte vildt ind af alle de kager vi kunne finde. Vi var færdige ved 14-tiden, og ville køre en tur op i bjergene, nu vi var der. Vi fandt et sted hvor man kunne køre op med svævebane og ned igen på en slæde på en bob-lignende bane af beton. Vi havde desværre ikke tid, da resten snart ville gå amok hvis vi ikke kom tilbage med kagerne. Vi kørte en anden vej ned. ikke den vi havde planlagt, for det var vist en fold i kortet, men en der var lidt længere. Derfor kom vi lidt senere end forventet og kageorgiet startede først kl 16.
Om aftenen havde vi aftalt at alle Spurvene med børn o.lign. spiste sammen på en restaurant nede i byen. Vi indfandt os, og havde fået et lokale for os selv. Drikkevarer kom som sædvanlig hurtigt, men maden trak lidt ud. Men da vi skulle have 15-20 forskellige retter var det OK. Og da den endelig kom, var det værd at vente på. Fantastisk. Og da regningen kom, var det yderst billigt. Under 2000,- for 20 mennesker. Med øl og vin o.s.v. Efter dette overdådige måltid spadserede vi tilbage til hotellet. Nogen på vejen, og nogen skulle absolut på sigth-seeing gennem en skov langs floden. men alle nåede hjem. Vi hyggede på værelse 231 resten af aftenen. Når vi åbnede terassedøren kunne vi høre musikken fra country-festivalen på den anden side af hovedvejen. Flere ville gerne køre hjem tidligt næste morgen, så vi gik til køjs. Udsigten i et kort øjeblik uden regn.
Endnu et forsøg på at tørre lidt tøj. Søndag. Koldt, skyet. Op kl 7. Køre kl 8. Efter første tankning tog vi regntøj på. Det så lumsk ud forude. Og det var smart. Snart stod det ned i tykke tove. Hele vejen til Lübeck. De sidste 50 km til færgen begyndte det at lysne, solen skinnede og det blev dejlig varmt. Efter en stor frokost på færgen var vi i Danmark igen, i 20 graders varme og solskin. 

Selv om det var herligt, ovenpå al den regn ville jeg ikke bytte ferien for 4 dage herhjemme, alene i lejligheden.

(RETUR)